Smagsdommer, Adrian Hughes, har ofte undret sig over at kunstanmeldelser skal være så kedelige.

De fleste kunstanmeldere nøjes med at beskrive hvordan værkerne ser ud, og sætter ikke så tit ord på om værket er godt eller skidt. De negative anmeldelser kommer kun på, når de går ud over en kendis-amatør, som man kan sable ned uden at riskere noget.

Kunstkritikere er som ofte kun sikre, når de omtaler noget med begejstring. Derfor undersøger Adrian, om der gælder andre, mere forsigtige regler for professionel kunstkritik end der gør for kritik af f.eks. film og litteratur.

Han taler med Trine Ross fra Politiken, Lisbeth Bonde fra Weekendavisen, og Michael Jeppesen, Information.

Michael Jeppesen mener, at det skyldes at det danske kunstmiljø er for småt og for indspist.

Hvis man lever af at skrive om kunst - hvad han ikke gør - kan man ikke skrive sin ærlige uforbeholdne mening i aviserne.

For de fleste kunstskribenter lever af lejlighedsvis at skrive katalogtekster for gallerierne og museerne, og så er der grænser for hvor mange uvenner man kan have i kunstverdenen.

Trine Ross mener, at krisen primært er et pladsproblem. Hvis hun havde haft bedre plads i avisen ville hun også kunne medtage de virkeligt ringe kunstudstillinger - men fordi hun har så relativt få og sparsomme skud i bøssen vil hun hellere ulejlige læserne med de virkeligt vellykkede udstillinger, og så forbigå de ringeste i tavshed. Hun har dog enkelte gange undladt at give hjerter til en udstilling hun fandt kunstnerisk under ankelhøjde.

Lisbeth Bonde mener at kunstkritikerne holder sig tilbage fra den skånselsløse kritik, fordi det generer de læsere som rent faktisk har købt værker af den pågældende.

- Hvis det nu giver dem en glæde at se på et værk som vi ikke føler er kunstnerisk nyskabende, hvorfor skulle vi så ødelægge deres morgen ved at skrive at det er fuldstændigt blottet for kunstnerisk værdi?

Adrian Hughes møder de tre kunstanmeldere på Galleri Christina Wilson for at se en ung polsk kunstner Alicja Kwade. Alle tre kunstanmelders synes uafhængigt af hinanden at Alicja Kwade er en dybt original kunstner, og de forsøger at forklare Adrian Hughes hvorfor.