Er alt, hvad jeg troede blot spunde historier og rene løgne?

Hvor er det utrolig rart at modtage lidt kærlighed og en moderlig tanke fra påskeharen i sin postkassen på en fredag aften, selvom man nu er flyttet hjemmefra for godt tre år siden. Det er faktisk ganske simpelt skønherligt.

Jeg har lyst til at smadre alt. Jeg har lyst til at ødelægge alt, alle ting omrking mig. Med mine bare næver. Svinge mine arme vildt og voldsomt så de rager alt på gulvet, hvor jeg kan desdruere alt. Desdruere alt med mine egne to hænder. Jeg har lyst til at mærke ødelæggelsen. Jeg har ikke lyst til at ødelægge mig selv, selvom jeg frygter lidt, at det allerede er sket. Men jeg ved jo godt, at jeg ville blive ked af det, hvis jeg ødelagde alle mine ting. Jeg har sådan lyst til at lade frustrationen løbe frit og mærke forløsningen i takt med at ødelæggelsen, der vokser omrking mig.

Glædelig 1. december og god ryger.

HVAD FUCKFANDEN I HELVEDE HAR DE PISIDIOTER FUCKING GANG I?!?!

Hold nu kæft, hvor jeg altså føler, at det er dyrt at være voksen

Jeg drømte om dig i nat. Det føltes så ægte, da jeg krammede dig, som var du lige der i mit køkken.

Jeg har været vågen i snart tre kvarter, og først nu gik det op for mig, at du stadig er død. Jeg savner dig så inderligt.

Kender I det der, når man bare sådan generelt føler sig afvist

Jeg prøver altså virkelig

HVORFOR bliver jeg ved med at finde mig i det lort?

Ærligt, jeg forstår det seriøst ikke

Jeg flår snart hovedet af en eller anden

Noglegange så undre jeg mig virkelig inderligt.

Du ser så mange ting i alle scenarier, så hvorfor kan du ikke se hvad du gør ved mig?

Måske er det fordi du er ligeglad?

Eller er det måske med vilje?

Øh

Hvad?

Jeg ved altså ærligt ikke, hvad jeg skal gøre, når du ikke tror på sandheden. Det er en ubehagelig følelse, at du ikke tror på, hvad jeg siger. Hvad skal jeg ellers sige?